tirsdag den 17. november 2015

Ingen trang til at vise sympati herfra.

Du ved godt hvad jeg hentyder til. Blå-hvid-rød bliver din ledetråd, hvis ikke.

Læg specielt mærke til ordet vise. Jeg taler på ingen måde om at være, men om at vise hvad man tror man skal være.

Gider ikke engang tale mere om det. Verden er nu engang gået hen og blevet for visuel. Apropos dette, skal jeg til forundersøgelse for et plastisk indgreb i morgen. Det er på tide jeg gør noget godt for mig selv. Er ikke sikker på jeg tør, men forundersøgelsen var gratis - end of discussion. Folk er så meget imod, og ærligt talt kan jeg ikke love, at det ikke kun gør hele miseren en smule mere interessant at gennemføre. Jeg ved ikke hvordan det er kommet dertil, at mit bud på at gøre noget godt for sig selv er at lade sig skære i som en bloddryppende oksesteg. Føler mig dog sikker på idéen kulminerede her til aften, da jeg læste en kryptisk besked, der antydede at min elskede måske skal være forælder til en andens barn ... Tiden gik virkelig i stå dér. Død som en krop på et operationsbord eller i et slagtehus. Det er ikke engang fordi det er min elskede mere. Men tiden har bare levet livet så vildt inden den døde, at den til sidst gik hen og jagtede sin egen hale ganske som en hund, and thus past became present. Tid og liv udelukker på en eller anden måde hinanden. Jeg er for træt til at forsøge at regne ud hvorfor, men jeg ved det er sandt. Faktisk tror jeg endda de gør det på flere måder.

Jeg har ikke noget liv lige nu, og dog er jeg lige præcis nu presserende nødt til at tage beslutninger som om jeg havde. Det er fandme uretfærdigt! Jeg hader struktur rutkurts - ingen grund til det ikke også skal gælde rækkefølge i bogstaver.

Gift ved første blik er virkelig et livsbekræftende tv-program, men jeg ved ikke hvorfor. Jeg har lyst til at tilmelde mig næste sæson bare for at pisse konceptet op og ned ad ryggen - for så at indse det faktisk ville give mig noget at miste - for så at have blot endnu en grund til at holde fast i planen. Men det, der imponerer mig ved programmet, er de medvirkendes evne til uden tøven at vaske tavlen ren, eller i hvert fald at have en intention om det. Er der ikke en eneste af deres hjerneceller, der fortsat drømmer om at finde tilbage til barndomskæresten, eller måske bare, hmm, gerne selv vil planlægge deres kærlighedsliv? Èn af de medvirkende eksperter, som jeg for øvrigt er så vild med, fordi dét at to og to giver fire gør, at kærlighed kun ville være et spørgsmål om hvorvidt begge parter er et total, hvis det stod til ham, han påstår, at arrangerede og selvvalgte ægteskaber i mange tilfælde ender med at være lige lykkelige, hvis ikke endda førstnævnte scorer højere. Det lyder som en and, men det giver mig stadig en bittelille følelse af man skulle være blevet i Indien for snart fire år siden. Hvis da ikke deres teknologi har gjort, at de i mellemtiden er gået hen og blevet tiptop moderne derovre - helt fri for tvang og kastesystem og korruption og grønne linser. Kan man godt høre jeg vitterligt ikke følger med i noget som helst out there? Dét at jeg kan skrive to linjer om disse dages varmeste brændpunkt, og to spalter om henholdsvist en livskrise og et tv-program, siger vist det hele.

Jeg er done. Vil begynde at skrive mine nytårsforsætter. L.O.C vil max indgå i fire af dem, for så pæn er han altså heller ikke ...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar