torsdag den 18. juni 2015

Det menneskelige økosystem

Dem der giver piver
Dem der har ta'r
Dem der får formår
at synke år for år

Jeg hader ikke Mærsk, han er død
og jeg hader ikke Robert Nielsen
men tvivl kan der vist ej være om
de kunne/kan gøre mere for sig selv
og den storslåede organisme de blot er et blodlegeme i
Kan ikke huske om det er det røde eller hvide der er destruktivt
hvis nogen
Rød og hvid, flækker af grin,
Mon Dannebrog er tatoveret i kusserne på Pia K og T Dahl
T Dahl steak

Er færdig med at rappe/poetry slamme nu, for resten kan kun siges med min vanlige tørre fortællestil. Tankerne hvirvler rundt! Jeg er ikke særlig gammel, men E's energi, entusiasme og eskapisme rækker ikke til kampgejst, til at ville kæmpe imod og omstyrte et nazistisk folkestyre. E er evolutionær og excentrisk. E elsker. E magter ikke at være ellevild i gader og stræder. E læser e-bøger, fordi selv de 700 m ned til biblioteket er blevet for ufredelige.

Jeg vil gerne uddybe Mærsk og Dovne Roberts tilstedeværelse i mit slam. Jeg har vidst i nogle år nu, at blå blok ikke holder, og at rød blok ikke holder. Jeg så Lars og Helle tage det væk i deres tredje duel. Det blev sagt og bekræftet, at man som nytilkommen i det her samfund kan ufortjene en halv million om året ved bare at være til, fylde og forbruge. At bruge 500 millioner om året på en familie, hvis blå blod ikke engang er set med vores egne øjne, det er meget, JO, men hvis vi nu overvejer at forestille os, at det er plausibelt at mere end 1000 af de ufortjenende findes derude, for eksempel 1001, ja, så har de tilsammen slået selv rigets dyreste familie. Det er altsammen en ligning med et facit, der hedder hr og fru Danmarks had til lille sorte Sambo.

Det tragiske er, at de nytilkomne ikke aktivt har valgt at være så dyre i drift. Og hvis de havde vidst, hvor meget der i frustration ville blive sparket nedad på dem, og i sidste ende stemt for deres returbillet, ja, så havde de nok helt frabedt sig det!

Jeg skal ikke sammenligne vores midterbløde socialdemokratisme med jernhård stalinisme. Men hvis sidstnævnte fik samfundets bundere til at æde hinanden af sult, og førstnævnte er godt i gang med at få ditto til at æde hinanden af misundelse over statsgiven kapital (kapital, ja, for størst er nu engang investeringen i mennesket), så er det måske bare ved at være tid til ikke at se rødt. Og dér er vi så nu. Danskere har nu engang altid formået at være med på beatet - kun slået af newyorkere, selvfølgelig.

Blå blok vil køre den blå planet i sænk. Rød blok respekterer imidlertid verdenshavenes økosystemer, men har til gengæld alle intentioner om at ødelægge det menneskelige af slagsen. Så hvad skal man stille op, og hvad blev det springende punkt i stemmeboksen? Jeg valgte at stemme grønt, og det er ikke fortrudt; grøn blok vil være en niche i mange år fremover, men det passer nok meget godt til mit evolutionære jeg. Men lilla blok, et sammensurium af idioti og idioti, ville klart være en hurtigere og mere effektiv vej frem - siger man ikke, at minus og minus giver plus?

Uanset hvad er der grund til at være bekymret. Og det vil der altid være. At bekymre sig om forandringer, og samtidig ønske dem hele tiden, er nu engang homo sapiens' lod i livet. Fred og harmoni er for hippier! Og selv de har farverige krige i deres sind, når bare miljøet i skovbundene er det rigtige.

tirsdag den 16. juni 2015

Jeg kan ikke lide jyder, der skælder mig ud.

I ved, den dér slags, der bare ikke lige blev pudset ordentligt med sandpapir, hvis man kan sige det sådan. De kigger formanende og vredt på én det ene øjeblik, og de ni andre øjeblikke tonser de bare dauda' i deres egne retarderede, små liv. Værtshusbesøg er per definition overrepræsenterede i deres dagligdag, og i disse stunder står de ikke tilbage for at skide etikette som lov et ikke undseligt stykke. Deres undskyldning til alle tider er, at der ikke er så meget pis med dem. Af samme grund går de forrest i borgernes verbale hug mod politikerne, for DEM er der jo meget pis med !!! De stemmer Venstre, Socialdemokraterne eller DF. I sidste ende foretrækker de nemlig, som de hårde hunde de er, at være blødt pakket ind i midten, men er der noget, der alligevel kan få dem op af stolen, er det de mange sorte samboer, der kommer og tager deres penge - ja, DERES penge, for man har fandme ret til at drikke og slås sit liv og sin duelighed væk! Men så er der altså også de af dem, som er så allergiske overfor føromtalte pis, at de skider hul i det lidt de kan gøre for at komme det til livs. Og det er måske i virkeligheden meget godt, for ikke at sige sundt for resten af befolkningen, at disse pusseløjerlige størrelser lader magtsedlen blive hjemme på sofabordet. 9 - 20 er også lige tidsrummet for deres standard skønhedssøvn mellem to vilde natmorgener i byen, og at brevstemme, tssssk, jaja, den er god med dig, DU SKAL IKKE KOMME OG FORTÆLLE MIG det kan lade sig gøre i virkeligheden.

Jeg er jyde af blod og hjerte, men bliver det kort sagt aldrig af sind. Det forhindrer mig dog ikke i at stå forrest som angriber i den evige sport, der hedder Jyder vs. Københavnere. Men mine nedladende, stereotype betragtninger af sidstnævnte må lige blive en anden gang.

torsdag den 11. juni 2015

Jeg troede jeg havde fundet hjem ...

... men så viste der sig bare at være ligeså grimt og håbløst. Jeg taler selvfølgelig om mit nu førhenværende politiske ståsted - kan man overhovedet andet, når det lige om snart er første gang man har lov at medbestemme rolle- og ikke mindst aktørlisten i det absurd absurde og liiiiidt for lange teaterstykke, som en folketingsperiode er.

Jeg æder tzatziki uden noget til, selvom jeg officielt er pesceganer - min egen lille madreligionshybrid, som tillader mig at nyde havets mirakler som pescetaren, men forpligter mig til at undgå æg og mælk som veganeren. Er regler ikke til for at brydes, og løfter til sig selv og sin omverden endnu mere ??? HOLD KÆFT, HVOR KAN JEG BARE MÆRKE DEN RADIOAKTIVE NEGATIVITET (RADIOAKNEGATIVITET ???) KNITRE I MIT FUCKING INDRE. Ser I (du?), jeg troede jeg var holdt op med at være apolitisk - jeg troede fucking langt om længe mit stille, og ikke mindst stillestående oprør kunne få en ende. Jeg troede jeg havde set lyset, og at det hed Alternativet. Men nej! Enhedslisten kalder sig de rød-grønne, og Alternativet kalder sig de grønne med det bedste fra ultrarød (EL) og ultrablå (LA) verden. Jeg ser bare intet af sidstnævnte i dem. Jeg ser derimod Tohedslisten. Jeg ser leflen for os såkaldt svage i samfundet - og skal ikke begynde at snakke på andre svage i samfundets vegne, men personligt har jeg det fint, og hverken lyst til at blive leflet for eller være ynket. Jeg ser for meget fantasme, og for lidt realisme. Og jeg hører en barnagtig og lidt for velkendt retorik, hvor spørgsmål besvares med spørgsmål:
Q: Hvorskalpengenetilvedvarendeenergiognedskæringafarbejdstimerkommefra?
A/Q: Hvorskalressourcernetilvedvarendeoverforbrugognedskæringafmenneskeligmoralekommefra?

JEG TROEDE I VAR ANDERLEDES !!! So I guess it's official: Verden er død, Borgen fortabt, min apati genoplivet. Det var sgu også bare for godt til at være sandt.

Jeg orker ikke engang at forklare hvorfor jeg er herinde igen. Begyndte på en dårlig undskyldning for det et langt indlæg om det, men kræfterne er sluppet op, fordi de igen ikke har noget at være her for.

Punktum punktum punktum

Post scriptum: Hvis de højere magter findes, så please, giv mig et tegn til hvad jeg skal gøre - sælge min stemme, eller smide mit valgkort til papirgenbrug? Begge vil til hver en tid gøre en større forskel end at stemme blankt!

Det bedste citat fra dansk film nogensinde: Mea vulva mea maxima vulva.