Ingen trang til at vise sympati herfra.

Du ved godt hvad jeg hentyder til. Blå-hvid-rød bliver din ledetråd, hvis ikke.

Læg specielt mærke til ordet vise. Jeg taler på ingen måde om at være, men om at vise hvad man tror man skal være.

Gider ikke engang tale mere om det. Verden er nu engang gået hen og blevet for visuel. Apropos dette, skal jeg til forundersøgelse for et plastisk indgreb i morgen. Det er på tide jeg gør noget godt for mig selv. Er ikke sikker på jeg tør, men forundersøgelsen var gratis - end of discussion. Folk er så meget imod, og ærligt talt kan jeg ikke love, at det ikke kun gør hele miseren en smule mere interessant at gennemføre. Jeg ved ikke hvordan det er kommet dertil, at mit bud på at gøre noget godt for sig selv er at lade sig skære i som en bloddryppende oksesteg. Føler mig dog sikker på idéen kulminerede her til aften, da jeg læste en kryptisk besked, der antydede at min elskede måske skal være forælder til en andens barn ... Tiden gik virkelig i stå dér. Død som en krop på et operationsbord eller i et slagtehus. Det er ikke engang fordi det er min elskede mere. Men tiden har bare levet livet så vildt inden den døde, at den til sidst gik hen og jagtede sin egen hale ganske som en hund, and thus past became present. Tid og liv udelukker på en eller anden måde hinanden. Jeg er for træt til at forsøge at regne ud hvorfor, men jeg ved det er sandt. Faktisk tror jeg endda de gør det på flere måder.

Jeg har ikke noget liv lige nu, og dog er jeg lige præcis nu presserende nødt til at tage beslutninger som om jeg havde. Det er fandme uretfærdigt! Jeg hader struktur rutkurts - ingen grund til det ikke også skal gælde rækkefølge i bogstaver.

Gift ved første blik er virkelig et livsbekræftende tv-program, men jeg ved ikke hvorfor. Jeg har lyst til at tilmelde mig næste sæson bare for at pisse konceptet op og ned ad ryggen - for så at indse det faktisk ville give mig noget at miste - for så at have blot endnu en grund til at holde fast i planen. Men det, der imponerer mig ved programmet, er de medvirkendes evne til uden tøven at vaske tavlen ren, eller i hvert fald at have en intention om det. Er der ikke en eneste af deres hjerneceller, der fortsat drømmer om at finde tilbage til barndomskæresten, eller måske bare, hmm, gerne selv vil planlægge deres kærlighedsliv? Èn af de medvirkende eksperter, som jeg for øvrigt er så vild med, fordi dét at to og to giver fire gør, at kærlighed kun ville være et spørgsmål om hvorvidt begge parter er et total, hvis det stod til ham, han påstår, at arrangerede og selvvalgte ægteskaber i mange tilfælde ender med at være lige lykkelige, hvis ikke endda førstnævnte scorer højere. Det lyder som en and, men det giver mig stadig en bittelille følelse af man skulle være blevet i Indien for snart fire år siden. Hvis da ikke deres teknologi har gjort, at de i mellemtiden er gået hen og blevet tiptop moderne derovre - helt fri for tvang og kastesystem og korruption og grønne linser. Kan man godt høre jeg vitterligt ikke følger med i noget som helst out there? Dét at jeg kan skrive to linjer om disse dages varmeste brændpunkt, og to spalter om henholdsvist en livskrise og et tv-program, siger vist det hele.

Jeg er done. Vil begynde at skrive mine nytårsforsætter. L.O.C vil max indgå i fire af dem, for så pæn er han altså heller ikke ...

Det menneskelige økosystem

Dem der giver piver
Dem der har ta'r
Dem der får formår
at synke år for år

Jeg hader ikke Mærsk, han er død
og jeg hader ikke Robert Nielsen
men tvivl kan der vist ej være om
de kunne/kan gøre mere for sig selv
og den storslåede organisme de blot er et blodlegeme i
Kan ikke huske om det er det røde eller hvide der er destruktivt
hvis nogen
Rød og hvid, flækker af grin,
Mon Dannebrog er tatoveret i kusserne på Pia K og T Dahl
T Dahl steak

Er færdig med at rappe/poetry slamme nu, for resten kan kun siges med min vanlige tørre fortællestil. Tankerne hvirvler rundt! Jeg er ikke særlig gammel, men E's energi, entusiasme og eskapisme rækker ikke til kampgejst, til at ville kæmpe imod og omstyrte et nazistisk folkestyre. E er evolutionær og excentrisk. E elsker. E magter ikke at være ellevild i gader og stræder. E læser e-bøger, fordi selv de 700 m ned til biblioteket er blevet for ufredelige.

Jeg vil gerne uddybe Mærsk og Dovne Roberts tilstedeværelse i mit slam. Jeg har vidst i nogle år nu, at blå blok ikke holder, og at rød blok ikke holder. Jeg så Lars og Helle tage det væk i deres tredje duel. Det blev sagt og bekræftet, at man som nytilkommen i det her samfund kan ufortjene en halv million om året ved bare at være til, fylde og forbruge. At bruge 500 millioner om året på en familie, hvis blå blod ikke engang er set med vores egne øjne, det er meget, JO, men hvis vi nu overvejer at forestille os, at det er plausibelt at mere end 1000 af de ufortjenende findes derude, for eksempel 1001, ja, så har de tilsammen slået selv rigets dyreste familie. Det er altsammen en ligning med et facit, der hedder hr og fru Danmarks had til lille sorte Sambo.

Det tragiske er, at de nytilkomne ikke aktivt har valgt at være så dyre i drift. Og hvis de havde vidst, hvor meget der i frustration ville blive sparket nedad på dem, og i sidste ende stemt for deres returbillet, ja, så havde de nok helt frabedt sig det!

Jeg skal ikke sammenligne vores midterbløde socialdemokratisme med jernhård stalinisme. Men hvis sidstnævnte fik samfundets bundere til at æde hinanden af sult, og førstnævnte er godt i gang med at få ditto til at æde hinanden af misundelse over statsgiven kapital (kapital, ja, for størst er nu engang investeringen i mennesket), så er det måske bare ved at være tid til ikke at se rødt. Og dér er vi så nu. Danskere har nu engang altid formået at være med på beatet - kun slået af newyorkere, selvfølgelig.

Blå blok vil køre den blå planet i sænk. Rød blok respekterer imidlertid verdenshavenes økosystemer, men har til gengæld alle intentioner om at ødelægge det menneskelige af slagsen. Så hvad skal man stille op, og hvad blev det springende punkt i stemmeboksen? Jeg valgte at stemme grønt, og det er ikke fortrudt; grøn blok vil være en niche i mange år fremover, men det passer nok meget godt til mit evolutionære jeg. Men lilla blok, et sammensurium af idioti og idioti, ville klart være en hurtigere og mere effektiv vej frem - siger man ikke, at minus og minus giver plus?

Uanset hvad er der grund til at være bekymret. Og det vil der altid være. At bekymre sig om forandringer, og samtidig ønske dem hele tiden, er nu engang homo sapiens' lod i livet. Fred og harmoni er for hippier! Og selv de har farverige krige i deres sind, når bare miljøet i skovbundene er det rigtige.

Jeg kan ikke lide jyder, der skælder mig ud.

I ved, den dér slags, der bare ikke lige blev pudset ordentligt med sandpapir, hvis man kan sige det sådan. De kigger formanende og vredt på én det ene øjeblik, og de ni andre øjeblikke tonser de bare dauda' i deres egne retarderede, små liv. Værtshusbesøg er per definition overrepræsenterede i deres dagligdag, og i disse stunder står de ikke tilbage for at skide etikette som lov et ikke undseligt stykke. Deres undskyldning til alle tider er, at der ikke er så meget pis med dem. Af samme grund går de forrest i borgernes verbale hug mod politikerne, for DEM er der jo meget pis med !!! De stemmer Venstre, Socialdemokraterne eller DF. I sidste ende foretrækker de nemlig, som de hårde hunde de er, at være blødt pakket ind i midten, men er der noget, der alligevel kan få dem op af stolen, er det de mange sorte samboer, der kommer og tager deres penge - ja, DERES penge, for man har fandme ret til at drikke og slås sit liv og sin duelighed væk! Men så er der altså også de af dem, som er så allergiske overfor føromtalte pis, at de skider hul i det lidt de kan gøre for at komme det til livs. Og det er måske i virkeligheden meget godt, for ikke at sige sundt for resten af befolkningen, at disse pusseløjerlige størrelser lader magtsedlen blive hjemme på sofabordet. 9 - 20 er også lige tidsrummet for deres standard skønhedssøvn mellem to vilde natmorgener i byen, og at brevstemme, tssssk, jaja, den er god med dig, DU SKAL IKKE KOMME OG FORTÆLLE MIG det kan lade sig gøre i virkeligheden.

Jeg er jyde af blod og hjerte, men bliver det kort sagt aldrig af sind. Det forhindrer mig dog ikke i at stå forrest som angriber i den evige sport, der hedder Jyder vs. Københavnere. Men mine nedladende, stereotype betragtninger af sidstnævnte må lige blive en anden gang.

Jeg troede jeg havde fundet hjem ...

... men så viste der sig bare at være ligeså grimt og håbløst. Jeg taler selvfølgelig om mit nu førhenværende politiske ståsted - kan man overhovedet andet, når det lige om snart er første gang man har lov at medbestemme rolle- og ikke mindst aktørlisten i det absurd absurde og liiiiidt for lange teaterstykke, som en folketingsperiode er.

Jeg æder tzatziki uden noget til, selvom jeg officielt er pesceganer - min egen lille madreligionshybrid, som tillader mig at nyde havets mirakler som pescetaren, men forpligter mig til at undgå æg og mælk som veganeren. Er regler ikke til for at brydes, og løfter til sig selv og sin omverden endnu mere ??? HOLD KÆFT, HVOR KAN JEG BARE MÆRKE DEN RADIOAKTIVE NEGATIVITET (RADIOAKNEGATIVITET ???) KNITRE I MIT FUCKING INDRE. Ser I (du?), jeg troede jeg var holdt op med at være apolitisk - jeg troede fucking langt om længe mit stille, og ikke mindst stillestående oprør kunne få en ende. Jeg troede jeg havde set lyset, og at det hed Alternativet. Men nej! Enhedslisten kalder sig de rød-grønne, og Alternativet kalder sig de grønne med det bedste fra ultrarød (EL) og ultrablå (LA) verden. Jeg ser bare intet af sidstnævnte i dem. Jeg ser derimod Tohedslisten. Jeg ser leflen for os såkaldt svage i samfundet - og skal ikke begynde at snakke på andre svage i samfundets vegne, men personligt har jeg det fint, og hverken lyst til at blive leflet for eller være ynket. Jeg ser for meget fantasme, og for lidt realisme. Og jeg hører en barnagtig og lidt for velkendt retorik, hvor spørgsmål besvares med spørgsmål:
Q: Hvorskalpengenetilvedvarendeenergiognedskæringafarbejdstimerkommefra?
A/Q: Hvorskalressourcernetilvedvarendeoverforbrugognedskæringafmenneskeligmoralekommefra?

JEG TROEDE I VAR ANDERLEDES !!! So I guess it's official: Verden er død, Borgen fortabt, min apati genoplivet. Det var sgu også bare for godt til at være sandt.

Jeg orker ikke engang at forklare hvorfor jeg er herinde igen. Begyndte på en dårlig undskyldning for det et langt indlæg om det, men kræfterne er sluppet op, fordi de igen ikke har noget at være her for.

Punktum punktum punktum

Post scriptum: Hvis de højere magter findes, så please, giv mig et tegn til hvad jeg skal gøre - sælge min stemme, eller smide mit valgkort til papirgenbrug? Begge vil til hver en tid gøre en større forskel end at stemme blankt!

Det bedste citat fra dansk film nogensinde: Mea vulva mea maxima vulva.

Hvem fanden læser min blog ???

Jeg har næsten lyst til at skrive hej verden, for skal man tro bloggens indstillinger, er "verden" en ret præcis målestok for, hvor eksponeret den egentlig er. Ja, jeg overdriver selvfølgelig, men altså, 73 sidevisninger i februar og 33 i marts, selvom det er to et halvt år siden jeg har skrevet et ord herinde - hvad fuck sker der ??? Min veninde G mindede mig nådesløst om min elektroniske fortid for få dage siden, og jeg skal da love for det blev starten på en lang og tung travetur nedad Memory Lane! Følte mig mest af alle som Kirsten Dunst i Melancholia - mine fødder sank dybt i muld ved hvert eneste drøje skridt.

Med fare for at virke uhøflig og kontrollerende - HVEM FANDEN LÆSER DET HER GAMLE SKIDT? Hvem er I, og hvordan fandt I dog herind :-) Tillad mig at påpege, at jeg aldrig har henvist hertil i det offentlige internetrum. Jeg har aldrig benyttet mig af muligheden for at tilplastre for eksempel min Facebook i links - da jeg ikke kan se hvad mine fåtallige cyberspacevenner skal med mit tankebræk, og jeg i det hele taget aldrig som sådan har forbundet dette medie med min øvrige person på internettet, hvorfor jeg jo også bare kalder mig E, og ligesådan kalder omtalte venner ved deres forbogstav.

Jeg er på ingen måde ked af, at der findes folk der gider. Hvis det virker sådan, skyldes det alene overraskelse. Jeg har ikke selv besøgt bloggen i mindst et år, så de relativt mange sidevisninger fra de sidste to måneder kan ikke engang vise sig at skyldes en narcissistisk trang til selvbekræftelse.

Som det fremgår af ovenstående, er trangen til at tale med store ord og lange, fluekneppende sætninger ingen steder gået hen; pointen med dette indlæg kommer først nu! Hvis der er nogen overhovedet derude, som har lyst til at give sig til kende som læser, fast som ufast, ville intet kunne gøre mig mere glad lige nu. Jeg kan simpelthen ikke tro, at et månedligt gennemsnit på 78 besøg - og hér er der kun tale om hvad der er foregået i de stillestående to og et halvt år - kan tillægges tilfældets magt alene. Vil super gerne vide hvem der dog har brugt sin tid herinde, samt hvilke tanker der eventuelt er gjort om de ord, som ingen brun sæbe var stærk nok til at holde i skak <---- En vittig reference til en børnehavepædagog, som mente ens mund skulle vaskes i brun sæbe, hvis og når den var uvoren. Har aldrig fundet ud af om det er en generel talemåde.

Det skal siges at anonyme henvendelser er meget velkomne! Alt andet ville da også være dobbeltmoralsk af mig, Frk. Super Hemmelige E. Dette "initiativ" har ikke engang behov for bekræftelse som bevæggrund, men snarere ren og skær nysgerrighed. Igen vil jeg uopfordret påpege, at jeg aldrig har gjort reklame på den ene eller syvende måde! Jeg kan, hvis jeg virkelig lægger hovedet i blød, komme i tanke om 13 mennesker, som jeg decideret har vist bloggen til. Den har været som en semihemmelig dagbog for mig, og på det grundlag har jeg skrevet alt, som i virkelig alt, der er faldet mig ind. Det har vel været et eksempel på det klassiske kompleks om, at man gerne vil opdages, bare for at få nogen at sige til, at det vil man i hvert fald ikke! En slags omvendt version af den nok mere velkendte Jeg gider i hvert fald ikke med til den fest jeg ikke er inviteret til - ish.

Det var vist nok for denne gang!! Jeg aner ikke om det hér overhovedet kommer til at være den rigtige skrifttype, når først indlægget er udgivet. Det er hvad der sker, når man kommer uanmeldt tilbage efter næsten en årrække; denne min lille verden, som jeg fredeligt har gået og troet var en niche jeg selv og mine nærmeste alene kendte til, har ikke på nogen måde haft mulighed for at forberede sig på dette comeback, og ligesådan kan jeg ikke andet end chokeres over hvordan den har levet sit eget liv i mit fravær! Vi er vokset fra hinanden, simpelthen - ærligt, så var mit exit en lang og stabil proces, der skete ganske af sig selv; det var aldrig en beslutning der blev taget.

OG SÅ hedder det vist godnat. Kan alle, der er og ikke er, eller ikke vil stå ved de er derude, nyde det sidste døgn af denne ferie. Det kommer til at være ligeså flygtigt som dette liv og dette forår :-)