mandag den 27. februar 2012

Jeg brugte ikke weekenden ordentligt. Jeg er ikke udhvilet. Jeg har lige set 127 hours, som er en ret crazy film. Jeg er slet ikke på facebook, det ikke lige min stil. Jeg fryser fordi jeg faktisk var begyndt at vænne mig til 30 grader celcius plus. Øvv. Skal ud og SPILLE på en højskole i det sydlige Jylland, som jeg kan lide at kalde det for at gøre det lidt eksotisk, hvad det overhovedet ikke er, i morgen. Har rigtig mange lektier jeg ikke lige kan finde et hul i ugen til. Og ku selvfølgelig aldrig drømme om at tage af den tid jeg har kalkuleret til at være på nettet.


Shit.


Fuck.


Øv.


Tis.


Pik.


Hvorfor er jeg ikke en mand.


Liv.


Død.


Godnat.

lørdag den 25. februar 2012

Svulztig lørdagzfilozoferen

Livet er en cyklus af gabende tomhed. Jeg er pt alene hjemme. Har haft fri siden torsdag eftermiddag, prøver at lade op til en uge der sikkert bli'r lidt hektisk ligesom denne har været, men der er jo det med afslapning at har man for meget af den begynder man at tage den for givet ligesom med alt andet, og så har den faktisk ikke hjulpet en skid når man så endelig skal op halv syv mandag morgen. Men jeg er faktisk positiv! Siden jeg kom hjem fra ferie sidste fredag har alting været nemmere, det er som om mit liv flyder lidt mere af sig selv, og (tag denne bemærkning med et gran salt!) jeg har aldrig været så glad for mit fædreland som nu. Alene det at jeg går på produskole, sjøst hvor mange andre lande har lige dét at byde på? Jeg får penge for at begunstige både frivillige og ufrivillige publikummer med min tilstedeværelse i et teaterstykke, og nok mener jeg at upolerede amatørkunstnere har sin helt egen glans, men jeg vil gerne løfte sløret for i hvert fald den oplysning at føromtalte teaterstykke ikke er skrevet af Ludvig Holberg, H.C. Andersen eller Kim Fupz, jeg har lige googlet manusforfatteren, og jeg tror altså navnet er ukendt nok til at jeg ikke behøver at nævne det. Men jeg har slet ikke til hensigt at være nedladende ved at sige dette, overhovedet. Faktisk har jeg altid haft en lille drøm om for en stund at være beskæftiget som brik i et underground kreativitetsmiljø i en større by, men at det så skulle ske allerede nu og ved at frekventere en produskole i Århus i stedet for en græsrodsplansteatertrup i Berlin eller St. Petersborg, havde jeg ikke lige set komme.


Men der er ingen grund til at nævne alt dette! Det er ét år af mit liv, for helvede. Skal til gymnasieoptagelsesprøve i april, og som tidligere nævnt har jeg tænkt mig at gøre noget meget, meget drastisk hvis ikke jeg består, så dette undergroundsliv kommer uanset hvad ikke til at fortsætte længe endnu. Men tiden er jo relativ. Alt er relativt. Det er snart forår, og igen savner jeg kærligheden fordi den giver en følelse af at blive ét med den spirende natur og dermed ikke skulle kæmpe for noget på egen hånd. Jeg er storromantiker i disse måneder! Læg mærke til de tre sidste ord. I disse måneder! Alting, fucking alting, kommer og går, og det meste er forfærdeligt både at undvære og at ha'. Jeg forstår ikke cyklusser og kan samtidig ikke undgå at føle mig som en del af dem. Det er vi jo alle. Vi har aldrig haft et reelt valg. Vel? Jeg læste for kort tid siden et mindre leksikon over filosofi lige fra Sokrates' diskussionslystne boren i menneskets måde at begå sig på, til Freuds banebrydende teorier om menneskets psyke set fra en, synes jeg i hvert fald, meget filosofisk vinkel. Og som jeg læste det var de alle som én (ja, for det første var de mænd, fucking sexister, mand!) enige om at vi mennesker kan meget, vi er øverst i organismehierarkiet, i modsætning til dyr og planter begavet med fornuften, følelserne og evnen til at forestille, men dette gør os også konstant og ubønhørligt til ofre for os selv, hinanden og hele resten af verden.


Av min pandeskal. Jeg tænker generelt for meget når jeg keder mig. Fuck mand, de store filosoffer kan sgu da umuligt ha' haft et liv.

torsdag den 23. februar 2012

Det var grimt at være menneske

... så jeg valgte midlertidigt at mutere til en halvabe, også kaldt en mand, bare for en stund. Det var fandme svært! Jeg er stadigvæk lidt øm efter operationen. Muskelspillet er efterhånden ikke let at overse. Nogen har lagt en mursten på hver af mine skuldre, og når jeg går støder mine lår mod noget der hænger og slasker. Synes i det hele taget der er for meget kød på mig. Og jeg kan vist også godt glemme at synge i pigekoret fremover, trods det at jeg er alt. I øvrigt venter en kæmpe regning som jeg muligvis blir nødt til at finansiere ad ikke helt moralsk korrekte omveje, og jeg er jagtet af politiet, Lars Løkke (ikke lykke), russiske mafiabozzez, samtlige europæiske efterretningstjenester samt selve den danske regent og dennes ægtemand, der som vi alle ved har det svært med blot at være prins (hvilket jeg aldrig har forstået, der er vel som sådan ingen magtforskel?). Alting synes lidt fucked, men jeg er egentlig stolt af at være genstand for så megen national og international opmærksomhed. Alle vil sgu bare have en bid af mig nu. Det ville ingen da jeg stadig bare var et menneske. Hvad så hvis jeg mister en finger, en frihed eller retten til alle titler? Fuck da det. Der er nemlig ét der ikke har ændret sig efter mit dramatiske tilværelsessving: alt af betydning er i kærlighedens vold. Ja. Så pis med alt andet!


Applaus, tak.

onsdag den 22. februar 2012

I was born to ......

Livet er ikke rart. Eller fedt. Tilværelsen er en stor fornærmelse. Falder slet ikke i hak med den. Den siger potato, jeg siger potarto. Som overskriften viser ved jeg ikke hvad fanden jeg lever for. Har du det ligesom mig? Forkæl dig selv lidt! Det' slet ikke så slemt igen, og mænd kan også være med.

lørdag den 18. februar 2012

Hvorfor fuck er der reklamer for en datingside i mine indlæg? At manifestere troen på, at den evige søgen efter en date, et knald eller et parforhold nok skal give bid en dag, i tilfældige mennesker hvis billeder man bare lige har nanotjekket på nettet, har sgu da bare ikke noget med kærlighed at gøre. De kemiske duftstoffer der sætter de smukke, umiddelbare, nogen vil sige dyriske og primitive, instinkter i gang i os, kan jo ligesom ikke udsendes gennem en skærm? De ord vi gerne vil høre den udkårne sige, så vi kan lade lyden af hans eller hendes stemmes klang sive ind i det ubevidste, for så derefter at drømme hede drømme om natten, kan jo kun vises i en ringe efterligning i en mail eller et chatvindue. Dagens mand med bøsser er et pissesjovt program, men de heldige kandidater til en date pønser jo alle som en udelukkende på at få den i baggabet en aften eller to, og ikke på at indlede et seriøst, spirituelt sigtet, respektfuldt og holdbart forhold. Og i dette program møder de jo oven i købet vedkommende. Kan du ikke selv se at du både i koncept og formål er helt galt på den, hva, dig fucking datingside der har sneget dig ind i min private indlægsfære? Håber da du i det mindste formår at få ført et par kærlighedshungrende kortvarigt sammen hist og pist.